KristenDemokraterne logo

Ester Esmarch

Kandidat for KristenDemokraterne i Aabenraa Kommune og Region Syddanmark

Følg mig på Facebook

Om mig

Hele mit liv har jeg brændt for at hjælpe mennesker.

Jeg elsker at se mennesker vokse og udvikle sig og jeg nyder at være med til at gøre det muligt. Jeg er uddannet ergoterapeut og arbejder som rehabiliteringsterapeut i Tønder kommune, hvor jeg arbejder tæt sammen med hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Her ser jeg igen og igen hvilken forskel det gør når borgerne bliver mødt som hele mennesker og ikke som er nummer i trækken. Jeg oplever gang på gang at mennesket er motiveret til at handle og klare sig selv - når de kan, og jeg ser oprigtig taknemmelighed over at kunne få hjælp til de ting der kniber. Den viden og de erfaringer vil jeg tage med mig ind i det politiske arbejde.

I bestyrelsen for Aabenraa kvindekrisecenter er jeg vidne til den store forskel det gør for de udsatte kvinder og deres børn, når det er et godt tilbud som passer til den svære situation de står i. Det er vigtigt for mig at der også i dette tilbud er en høj faglighed og hjertevarme i arbejdet med kvinderne og deres børn.

Som kommunens repræsentant sidder jeg i bestyrelsen for Sønderborg-Aabenraa LAG, som fordeler en portion EU midler til lokale projekter i landdistrikterne. Det er spændende at være med her og få en fornemmelse af alt det gode der sker i begge kommuner, men især i Aabenraa kommune.

Jeg bor i Bylderup Bov i Aabenraa kommune og stiller op til kommunalvalget, fordi jeg ønsker at få indflydelse i byrådet. Jeg ser det som kommunens ansvar at skabe gode rammer så familier, børn og unge, voksne og ældre kan leve et liv i frihed og tryghed. Jeg ønsker at skabe og styrke det bedste samarbejde mellem Aabenraa kommune og regionen, det private erhvervsliv, kirken, foreninger og frivillige i civilsamfundet. I fællesskab kan vi løse opgaven.

Samtidig ønsker jeg at se en styrket Region Syddanmark – et Syddanmark med bedre sammenhæng og muligheder for udvikling i hele regionen. Vi skal mindske forskellen mellem at bo i en af de større byer og i de mindre lokalsamfund, og vi skal sikre, at alle områder får del i fremtidens muligheder. Det gælder også vores ansvar for det tyske mindretal og det tætte, gode samarbejde med vores naboregioner – ikke mindst Slesvig-Holsten. Og så skal vi blive langt bedre til at tage hånd om vores sårbare medborgere – og ikke mindst til at støtte vores unge, før de falder ud over kanten. Tidlig hjælp og helhedsorienterede løsninger skal være en hjørnesten i regionens indsats. Jeg tror på et samfund, hvor vi sætter mennesket før systemet. Hvor vi tager ansvar – for hinanden, for de udsatte, for miljøet og for kommende generationer.

KristenDemokraterne er et parti, der tør tale om værdier – og leve dem. Jeg glæder mig hver eneste dag over at være en del af det hold, der bygger KristenDemokraterne stærkere – i hele landet og i hjertet af dansk politik. Og jeg håber, at endnu flere vil være med. For Danmark har brug for et værdibåret midterparti, der står fast på respekt, frihed, næstekærlighed og ansvar.

Mine mærkesager

Seneste nyt

Landsmødet i Middelfart

Tak for et varmt og engageret landsmøde på Severin.

Bruxelles og EPP

Jeg har været til EPP-møde hvor også Metsola og Merz deltog.

Fyn og flextrafik

Vi skal lære af Europa – og få bedre lokal mobilitet.

Vær med

Har du tid og lyst til at hjælpe mig på rejsen ind i kommunalbestyrelsen så send en mail til mig. Det kan være alt fra praktisk hjælp til økonomisk støtte.

Skriv en mail

Kontakt

Mail: 07eesmarch@kd.dk
Tlf.: 20 77 90 93
Facebook: https://www.facebook.com/ester.esmarch

Privatlivspolitik Cookiepolitik
Nedtælling til valgdagen: